Husky Dane

-- Den Robuste Dansker --


Nogle fotos og beretningen om opbygningen af vor Husky Dane 1000 ”KARINA” af HJARNØ, der i dag udlejes gennem Scancharter, fra Øer Maritime Ferieby ved Ebeltoft.

 

 


 

”KARINA” ja, egentlig havde vores Husky jo ikke fået navn, da vores tomme skrog en kold efterårsdag, først i oktober 2004, blev transporteret på lastvogn fra Ribe til Snaptun Havn, hvor skroget første gang så vandet. Problemet var, at færgen til Hjarnø ikke var bred nok til, at skroget kunne fragtes til øen ad denne vej. Så en lokal fisker var så venlig at trække skroget over til øen, hvor det en uges tid senere kunne kranes op på en bådtrailer, og fragtes hjem i vores have, hvor den senere aptering skulle foregå.

 

Arbejdet med apteringen ville vi klare hen over vinteren, og vi havde allerede en aftale med Scancharter, om udlejning i sæsonen 2005 på plads. Apteringen skred langsomt frem, godt forstyrret af vejr og ikke mindst vind, eller rettere en storm i januar 2005, der nær havde gjort det af med ”KARINA”.

 

 

 

Men dagen oprandt, den 22. april 2005, da Hjarnøs øvrige både skulle søsættes, og da det ikke er hver dag en stor kranvogn kommer til øen, var vi fast besluttet på, at vi hellere måtte følge trop, selvom båden langt fra var færdig, ej heller døbt.

 

 

 

 

 

 

 

Så er ”KARINA” søsat og døbt, og som det tydeligt kan ses, er hun bestemt ikke færdig, men nu flyder hun og det videre arbejde må så foregå i vandet.

 

 

 

 

 

 

 

Præcis 3 mdr. efter søsætningen, den 22. juli 2005, afsejler vi mod Øer Maritime Ferieby. Selvom vandet ikke er lige roligt hele vejen, ligger hun støt og roligt, og er en drøm at sejle i.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vor gode ven, skipper Georg, ved roret på turen til Øer.

 

 

 

 

                                                                                                            

 

 

 

 

Her ligger hun så, vel ankommet til havnen i Øer Maritime Ferieby.

 

Er hun ikke dejlig !!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den sidste rengøring foretages, i morgen skal hun udlejes for første gang.

 

 

 

 

  Til forsiden...